af Regner Knudsen.
Når vores familie er af sted på skitur så drejer det sig om at hygge, og selvfølgelig stå på ski.
I år var vi så på forlænget weekend i østrig, sammen med Kaj Verner og hans børn. Det var rigtig godt vejr med høj solskin fredag og lørdag, hvorimod søndagen var overskyet.
På disse weekendture drejer det sig jo om at få så meget ski som overhovedet mulig på de 3 dage, men det var vores yngste søn Malthe ikke enig i. ”Far vi plejer jo at bygge snehuler nå vi er på skiferie”. Så da vi lørdag eftermiddag skulle have en pause besluttede nogle af os at blive ved resturanten og slappe lidt af, mens Malthe slugte sin kakao og få minutter efter var han i gang med skistave og hvad han ellers kunne finde for at bygge en hule i en skrænt. Det tog ikke lang tid før Troels hjalp til med at bygge en tunel som de så senere kunne kravle igennem. Mens de byggede tunel så var der andre der trængte til at slappe af og så er en bænk jo ikke af vejen. Ungerne fik også lokket Kaj ned i tunellen, men ak og ve han sad fast (gad nok vide hvorfor hi hi) og måtte have hjælp for at komme op J
Om aftenen så hyggede nogle sig med poker mens andre gik i ”baren”. Jo på sådanne ture lære man at komme hinanden ved, og vi havde jo hele hotellet Neue Post i Wörgel for os selv. Lørdag blev der sunget i baren for stig havde taget et par sange, og sit sammenrullig keyboard med, men den kunne vi nok overdøve. Det hele endte med at Stig digtede en sang til grindsted Skiklub som sener fik sin dåb efter et par glas gajol og andet godt fra vores fælles ”ta selv bar”.
Hotellet gav os nogle sjove oplevelser, selv når vi skulle i bruser var der overraskelser, for vantrykket var for svag til at vi alle kunne gå i bad. Nogen fandt ud af at hvis de sænkede bruseren og sad på alle fire så kunne der lige akurart komme vand ud af bruseren så de kunne blive våde og få sig vasket, det kom der meget sjov snak ud af.
Tak for en god tur
|