skriv & vind konkurrence -

Pia Christensen

Jeg er bare så klar...

I morgen skal vi på skitur til Wilderkaiser. Nøøj hvor jeg glæder mig!

Det er to år siden Bent og jeg sidst havde skiene på (i sne). Her i søndags tog vi nemlig imod klubbens tilbud om at prøve vinterland i Lalandia.

Efter lidt snak frem og tilbage om, hvor meget tøj vi skulle have på, mødtes vi derude kl. 14. Vi var kun fem, der havde meldt os til at stå på ski (der var en del der stod på skøjter og jeg ved faktisk ikke om der var nogen fra skiklubben der prøvede at klatre!)

Båndet vi skulle stå på, så ikke ud af alverden men vi fik skiene på og Bent og jeg kunne starte. Instruktøren hed Rasmus, han havde kun stået på "rigtig" ski en gang men han var alligevel go` til at forklare hvordan det skulle gøres at jeg så alligevel ikke rigtig kunne få det til at fungere, er ikke hans skyld :-)

Når man starter, holdes der fat på bommen som er på tværs nede foran. Der bliver sprøjtet vand på måtten (for at få bedre "bid"). Man bliver trukket op, ved at sætte skiene i plov. Meningen er så at man skal kunne køre fra side til side (og ikke op og ned)! Rasmus var hele tiden opmærksom og var vi ved at falde, stoppede han båndet. Et par gange (eller mere) var jeg dog nede og kunne konstatere at det bliver man lidt våd af!

Et godt råd er også at man ikke skal tage for meget tøj på. Her er man i bevægelse hele tiden (ikke noget med at slappe lidt af på et transport stykke).

Det var jo vores held at der ikke var mange, der havde taget imod dette dejlig tilbud, for da vores ben var syret til og vi trængte til en pause var det Connie, Polle og Hannes tur. Puh ha.... det var hårdt arbejde men nu var det os der skulle underholdes og kunne grine lidt af de andre :-) Det gav dog også lejlighed til at lure lidt på deres teknik og da de trængte til en pause, stod vi på igen.

Det gjore vi flere gange, lige indtil benene ikke kunne mere (mine ben er ellers (næsten) i super form, efter at have været med til klubbens Body Burn gynmastik på anden sæson). De sidste der var på, fra klubben, var tre mindre knægte og ligesom på pisterne kan man godt misunde deres evner på ski.

Bagefter sad vi og hyggede os med cacao og øl (vi manglede da vist lidt Østrisk ski musik, gjore vi ik`?)

Jeg tog afsted uden andre forventninger end at få lidt bevægelse i skiene og kroppen og de blev til fulde indfriet. Jeg tror det er en go` måde at starte en skikarriere på og få lært teknikken stille og rolig (uden kulde og snestorm hvis man er så uheldig)

Så ØV for alle jer som ikke have fornøjelsen, denne søndag i dette skønne selskab, af at få smug trænet.

Mange forventningsfulde skihilsner fra Pia