Neukirchen


Neukirchen, Østrig

AFLYST GRUNDET COVID-19


Neukirchen 11. - 21. februar 2021



Vi tilbyder vores medlemmer at deltage på vores årlige klubtur til Neukirchen i uge 7. Neukirchen er et lille område med 75 km pister og en hyggelig lille by, hvor alle hilser på hinanden. Det er et let og overskueligt område for nybegyndere og børn og øvede kan også sagtens få udfordringer på blå, røde eller sorte løjper. Er man til skiløb med lidt flere udfordringer kan man indenfor 20 min i bil køre til Kitzbühel  Alps eller Zillertal Arena – Dette kræver dog, at man tilkøber det på liftkortet.


Hvert år deltager mange børnefamilier på turen, hvor vi tilbyder egen skiskole med små hold og gerne dansktalende skilærer hvis muligt.

Der er mulighed for afrejse med Bus fra Grindsted eller kørsel i egen bil og dette oplyses ved tilmelding.


Bus – Afrejse fra Grindsted fredag d. 12. februar og hjemkomst søndag d. 21. februar og 8 dage på ski.

Kør selv – Afrejse, hjemkomst og antal dage på ski bestemmer man selv. Lejlighederne er til rådighed fra lørdag d. 13. februar om eftermiddagen til lørdag d. 20. februar om formiddagen. Man betaler og råder over lejlighederne fra lørdag til lørdag.

Vi tilbyder værelser m/morgenmad samt lejligheder u/morgenmad i Neukirchen.


Priserne afhænger af kørsels form samt hvilke lejligheder vi har til rådighed.


Vi må desværre forvente, at Corona også fylder meget i uge 7, men vi håber selvfølgelig på, at vi kan komme afsted. Arrangementer mm. på turen vil blive planlagt efter, hvad der er muligt og jeg tror sagtens at vi kan gennemføre skiskole og Grindsted Open uden problemer, men alt andet må vi se til når vi nærmer os afrejse. Wildkogel Bahn planlægger i øjeblikket hvordan de kan have så mange gæster og stadig overholde corona reglerne og gøre det forsvarligt for alle at færdes i området. Bla. Taler man om, at åbne liften nede fra byen før om morgenen og når man sidder i gondolen skal man bære mundbind.


Da vi selv er teknisk rejsearrangør af turen, forlanger vi at Alle som deltager på turen i 2021 har en rejseforsikring som også dækker afbestilingsforsikring og skiløb, så I er dækket ind, hvis turen skulle blive aflyst grundet corona.


For tilmelding, spørgsmål mm. kontakt da venligt Hanne Kirk-Thomsen på mail@grindstedskiklub.dk eller 40 44 32 36.

IMG-5861
IMG_8390