Søndag d. 7. marts på gyttegård:

 


 

 

 

 

Søndag d. 7. marts 2010 tog vi til Gyttegaard, for at prøve at stå på langrendsski. Vi forventede ikke det helt store, da vi ikke havde prøvet de tynde slags af skiene før. Med hjælp fra 2 venlige kvinder ved skistalden, blev vi alle 4 "påklædt" ski og stave, og begav os ud i den overskønne natur omkring golfbanen.
 Turen gik ind i krat og skov, og ned af små skråninger. Vi fandt en bakke, hvor Simon 12, og Jørgen kunne få lidt mere fart på skiene. I skovområdet hørte vi dejlig fuglesang, og Magnus på 8 holdt hårdt på, at der var "ulvespor". Haresporerne, var vi helt sikre på, hvor kom fra.
Vi havde en dejlig tur, efter 2 timer var Magnus` energi ved at være brugt. Sneen havde også listet sig ind på indersiden af hans støvler, så tæerne var ved at være ret våde. På turen fik vi røde kinder, en masse frisk luft og en dejlig god varme. På et tidspunkt tog vi huer og handsker af, for vi kogte ganske simpelt.
Vejret var mildt, det var på kanten til at tø, for af og til var det lidt sejt at få skiene med, så måtte vi bruge stavene lidt ekstra. Vi var alle enige om, at det havde været en dejlig oplevelse, det var en rigtigt sjov og hyggelig familietur, som vi kun kan anbefale til alle, og helt sikkert vil prøve igen.
 
 
Med venlig hilsen
 
Else Marie Feddersen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

dk-designs.dk © 2008