Christoffer DM


Skriv & Vind

Konkurrence -

Kristoffer Bonde


DM i snowboard - min debut..


I påskeferien 2019 var jeg til DM i freestyle ski og snowboard i Avoriaz, Frankrig. Jeg var afsted med Marcus Vølcker og Kristoffer Østergaard fra skiklubben og deres fædre.

Jeg havde glædet mig rigtigt meget til turen, da Marcus havde fortalt en del fra de foregående år, hvor han også havde deltaget.


Marcus og Kristoffer deltog i Kids aldersgruppen og jeg i Junior snowboard.


Vi startede turen ud med en lang bustur på omkring 16 timer. Efter busturen ankom vi til Avoriaz. Det var første gang jeg skulle til Avoriaz, og faktisk første gang jeg skulle stå på snowboard i Frankrig. Tidligere på sæsonen havde jeg trænet snowboard på ture til Norge

og Schweiz.

Avoriaz er en meget speciel by. Størstedelen af byen er bygget i den samme stil i 1800  meters højde. Der kører ikke biler i gaderne, til gengæld kan man køre på ski.


Udover konkurrencerne var der undervisning hver dag, hvor vi kørte rundt i parken og øvede os og fik instruktion af trænere.

Snowboard og ski freestyle konkurrencer er lidt anderledes end de fleste andre sportsgrene.  

Det går meget mere ud på at have det sjovt, end at komme på en førsteplads. Det er selvfølgeligt altid sjovere at vinde og klare sig godt, end at være skuffet over sin præsentation, men det er en afslappet sportsgren.


Jeg havde på intet tidspunkt regnet med, at klare mig ret godt til konkurrencerne. Jeg vidste, at dem jeg stillede op imod i Junior, var bedre end mig. Jeg klarede mig faktisk ret godt i slopestyle, som er en disciplin, hvor man køre igennem snowparken og laver tricks på de

forskellige obstacles. I slopestyle konkurrencen havde vi 3 gennemløb inden finalen. I mit første gennemløb faldt jeg allerede på det første hop, men i mit andet gennemløb gennemførte jeg præcis, som jeg havde forestillet mig at gøre. I mit tredje gennemløb forbedrede jeg mig ikke. Der var omkring 13 med i slopestyle konkurrencen og jeg kom på

7.- pladsen, hvilket jeg er rigtigt stolt over. De bedste 6 gik videre til finalen. Æv!


Ud over konkurrencer og træning var der også tid til hygge på pisterne. Skiområdet Avoriaz hænger sammen med nabo-området i Schweiz og her fandt vi den bedste sne. Generelt var

det varmt, så sent på sæsonen, og sneen blev hurtig til slush.


Min deltagelse sluttede desværre allerede den femte dag. Under opvarmningen til Big Air konkurrencen styrtede og blev skadet, så jeg måtte udgå. Big Air er en disciplin, hvor man skal hoppe på en stor ‘kicker’. Man bliver bedømt efter stil og tricks.


Marcus klarede sig rigtig godt i konkurrencen og vandt sølv.


Trods min skade var det en rigtig god tur.