10. klasse Skolen på langrend på Gyttegård:

 



Af Christian Thorne.




Vi oplever i øjeblikket en hel usædvanlig dejlig vinter i forhold til mængden af sne og de muligheder det giver. I stedet for at ærgre sig over ufremkommelige gader og mænd der ikke tager skraldet tog 27 elever og 2 lærere på tur ud i den snedækkede danske natur.

Valgfagsholdet i idræt var fredag den 8. januar en tur rundt på langrendsski i det skønne område ved Gyttegård Golfklub. Der skal som det første lyde en stor tak til Hanne Nielsen og Grindsted Skiklub for at arrangementet overhovedet kunne blive til noget. Grindsted Skiklub råder nemlig over et lager af langrendsski og -støvler, som vi fik lov at benytte denne solrige fredag.

Af de 27 elever var der mange der aldrig havde haft et par ski på før, men der var naturligvis også nogle, der tidligere havde været på skitur. Men kun enkelte havde prøvet kræfter med de smalle og livlige langrendsski. Som det første øvede vi at rejse os efter fald, så alle måtte smide sig til højre og komme op igen - til stor morskab for de fleste. Som opvarmning og øvelse blev det til en omgang tag-fat. Og selvom man er 16-17 år kan denne leg nu være sjov nok, i hvert fald med ski på. Selve turen rundt i det smukke landskab blev en sjov og udfordrende affære. Godt nok bugter landskabet sig ikke alvorligt, men mange fik dog en forsmag på hvad langrend kan være. Hvis man sætte tempo på kan man bestemt får sveden frem på panden, men man kan også vælge et mere moderat tempo og nyde et sneklædt Danmark.

Grindsted Skiklub inviterer til langrend om søndagen i tidsrummet 11.00 til 15.00. Man kan ganske gratis låne ski og støvler og det kan bestemt anbefales. Oplevelsen er god. Håber sneen bliver liggende længe endnu, så Gyttegård kan besøges igen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

dk-designs.dk © 2008