Skiglade dansker bruger ikke hovedet:
En undersøgelse som Codan har lavet viser at 80 % af de adspurgte ikke brugte hjelm sidst de var på ski. 34 % brugte ikke hjelm, fordi de altid havde kørt uden hjelm.
Der er ingen tvivl om, at brug af hjelm reducerer et eventuelt slag og derfor kan være med til at forebygge mere alvorlige skiskader. Undersøgelsen peger på, at det primært er dårlige vaner der ligger til grund for den manglende brug af skihjelm. Mange har ikke tidligere brugt hjelm og det hænger fast. Men en gang skal jo være den første, så brug hovedet og husk hjelm.
Sidste år fik ca. 100 skiløbere alvorlige hovedlæsioner, hjernerystelse eller dødelige kraniebrud. Den beskytter også mod milde styrt og fumleri med slæbeliften.
Nogle steder er det blevet lovpligtigt at bære hjelm under skiløb. I Østrig og Italien skal alle under 15 år bære hjelm.
Heldigvis bruger flere og flere hjelm. Har du endnu ikke investeret er her nogle gode råd til valg af skihjelm.
-
Hjelmen skal sidde bekvemt – ikke for løst og ikke for stramt
-
Hjelmen bør være mærket med den europæiske standard CE EN1077
-
Skibriller og hjelm skal passe sammen så brillerne ikke bliver presset ned af næsen
-
Hjelmens øreflapper skal kunne tages af, så det ikke bliver for varmt sidst på sæsonen
-
Vær opmærksom på at hageremmen skalvære ordentligt spændt fast og at spændet er lukket korrekt.
-
Det er en fordel, at hjelmen har ventilering, så den regulerer temperaturen.
|