Skriv og Vind - Kirsten Helbo

 

 

 

Skriv & Vind

Konkurrence -

Kirsten Helbo

 

En skøn tur til Ischgl med et lille hyggeligt arrangement..

 

 

Endnu en tur til skønne Ischgl er gennemført. Der har været masser af lækkert skiløb, højt humør og ikke mindst dejligt vejr.

 

Busturen ud og hjem gik som planlagt – der var skøn servering i bussen. Straks efter Hejnsvig bakker kom to søde stewardesser rundt og bød på en lille en til turen. Humøret var højt og vi fik samlet alle op på vej mod grænsen.

 

Sædvanen tro bød andendagen på et lille hyggeligt arrangement på Kitslorch kl 16. Det er en oplevelse at være på afterski med hele banden. højt humør kørte vi tilbage til hotellet og spiste aftensmad, før vi tørnede ind.

 

For de, som havde lyst, guidede formanden os rundt på pisterne hver eneste dag. Vi varmede op, sang og vendte verdenssituationen i liften. Det er ikke kun skimusklerne, der er ømme. Ens lattermuskler gør også en smule ondt.

 

På tredjedagen var der ikke helt så meget knald på skiløbet. Folk var en lille smule trætte først på dagen. I løbet af dagen fandt det høje humør dog igen vej til flokken. Kl 18 havde vi skiftet om til bushabitten og kørte mod Danmark igen.

 

En fantastisk tur med fantastiske mennesker. Hold øje med hjemmesiden for datoen til næste år – det bliver hyl!